Procedure


Modellen kontakter mig enten telefonisk eller pr. e-mail og aftaler et møde i mit atelier. Her diskuterer vi ønsker og muligheder for, hvordan portrættet skal gribes an.


Selve arbejdet begynder med, at jeg tager fotografier og eventuelt tegner nogle skitser. Påklædning aftales såvel som størrelse og pris på det færdige portræt.


Desuden skal det aftales, hvor ofte modellen kan afse tid til at være tilstede, idet det er min overbevisning, at resultatet bliver bedst, hvis jeg så ofte som muligt får lejlighed til at betragte og tale med modellen og ikke blot er henvist til et fotografi.


Dog er et portræt baseret udelukkende på et fotografi i enkelte tilfælde en mulighed, hvis modellen er syg eller af andre grunde forhindret. Når det drejer sig om meget små børn kan dette også være den bedste løsning.


Prisen aftales i hvert enkelt tilfælde med modellen, alt efter maleriets størrelse og hvilket medie, billedet ønskes i.